Når du søger om hjemmehjælp, oplever mange, at kommunen først tilbyder et rehabiliteringsforløb frem for fast hjælp. Det kan føles som en afvisning, men det er det ikke. Tanken er, at hjælp til selv at kunne ofte giver et bedre liv end hjælp til at få gjort tingene for sig.
Hvad går det ud på?
Et rehabiliteringsforløb er en tidsafgrænset, målrettet indsats, hvor terapeuter og hjælpere støtter dig i at genvinde færdigheder i hverdagen, for eksempel at klare bad, påklædning eller madlavning selv igen. Det er hjælp til selvhjælp, og for mange virker det.
Det afgørende ord er hverdag. Der trænes ikke med vægte i en sal, men med de ting, du faktisk skal kunne: rejse dig fra din egen stol, komme ind og ud af dit eget bad, nå op i dit eget køkkenskab. Derfor foregår det oftest hjemme hos dig.
Hvorfor tilbyder kommunen det først?
Fordi loven siger, den skal. Inden kommunen bevilger varig personlig og praktisk hjælp, skal den vurdere, om et korterevarende rehabiliteringsforløb kan forbedre din funktionsevne. Det er altså ikke en lokal spareidé eller noget, din sagsbehandler har fundet på. Det er en rækkefølge, der gælder i hele landet.
Det ligger til grund for en af de mest udbredte skuffelser i systemet: man beder om hjælp og får tilbudt træning. Men vurderingen skal være konkret og individuel. Vurderes det, at et forløb ikke vil forbedre din situation, skal du ikke igennem det først.
Hvor længe varer det?
Forløbene er korte, typisk nogle få uger op til et par måneder, og de har et aftalt slutpunkt. Der skal sættes mål sammen med dig ved starten, og der skal følges op til sidst. Bed om at få målene skrevet ned. Det er dem, resultatet skal måles mod, og de er svære at diskutere bagefter, hvis ingen skrev dem.
Undervejs skal du have den hjælp, du har brug for, til det, du endnu ikke kan. Et rehabiliteringsforløb er ikke det samme som ingen hjælp.
Dine rettigheder undervejs
Forløbet skal tage udgangspunkt i dine mål og din situation, og det må ikke bruges til at spare dig for hjælp, du reelt har brug for. Kan du efter forløbet stadig ikke klare tingene selv, har du ret til at få den varige hjælp, dit behov tilsiger. Vær konkret om, hvad der stadig er svært.
Du har også ret til at sige nej. Deltagelse er frivillig, og et nej må ikke i sig selv koste dig hjælpen. Men sig hellere fra af en grund, du kan forklare, end af træthed — og bed om at få begrundelsen noteret i sagen.
Kort sagt
Hverdagsrehabilitering er hjælp til selvhjælp, ikke en afvisning. Kommunen skal tilbyde det, inden den bevilger varig hjælp. Det skal tage udgangspunkt i dine mål og må ikke spare dig for nødvendig hjælp. Kan du stadig ikke selv, har du ret til varig hjælp.
Når forløbet slutter
Der skal træffes en ny afgørelse om, hvad du har brug for fremover. Det er dét øjeblik, der afgør din hverdag det næste lange stykke tid, så forbered dig på det.
Skriv ned i ugerne op til, hvad der stadig driller, og vær konkret: ikke »det er svært med bad«, men »jeg kan ikke selv komme over kanten, og jeg tør ikke stå op og vaske hår«. Har du en pårørende, der ser din hverdag, så bed dem skrive et par linjer med. Det er den slags, der flytter en vurdering.
Rehabilitering, genoptræning og træning — tre ting
- Hverdagsrehabilitering handler om at klare hverdagen selv igen og hører under serviceloven. Kommunen står for det.
- Genoptræning efter indlæggelse følger en genoptræningsplan fra sygehuset og hører under sundhedsloven. Se genoptræning og rehabilitering.
- Vedligeholdende træning er til for at holde fast i det, du har, når målet ikke længere er fremgang.
De blandes ofte sammen i samtalen med kommunen. Spørg, hvilken af delene der er tale om, og efter hvilken lov. Det ændrer både dine rettigheder og din klagevej.
Hvis du er uenig
Ender vurderingen med mindre hjælp, end du mener er nok, kan du klage. Fristen er fire uger, det er gratis, og du behøver ikke advokat. Se vores artikel om at anke en afgørelse.
Er du i tvivl om, hvad du har ret til efter et forløb, så ring til os på 70 70 50 99. Vi kender reglerne og hjælper dig gratis, også hvis du ikke er kunde hos os.
Kilder: Servicelovens regler om korterevarende rehabiliteringsforløb forud for personlig og praktisk hjælp samt kommunernes praksis. Varighed, mål og opfølgning aftales konkret i din egen sag.
Har du et spørgsmål om dine muligheder? Vi hjælper dig gratis og helt uforpligtende.