Du har
et valg.

Hvad er fritvalgsordningen, og hvad betyder den for dig?

Fritvalgsordningen blev indført i Danmark i 2003 og giver alle borgere ret til at vælge mellem den kommunale hjemmepleje og en privat godkendt leverandør. Princippet er enkelt. Når du er visiteret til hjemmehjælp, har du frit valg af leverandør, og det koster dig præcis det samme uanset hvem du vælger. Kommunen betaler den private leverandør den samme takst som den ville have brugt på at levere ydelsen selv.

Det betyder at du som borger kan vælge den leverandør der passer bedst til dig uden at skulle tænke på pris. Det offentlige betaler det samme uanset hvilken godkendt leverandør du vælger. Mange borgere ved ikke at dette valg findes, fordi visitationen er forpligtet til at være neutral. De oplyser om mulighederne uden at anbefale en specifik leverandør.

I Gribskov Kommune er der i dag flere godkendte private leverandører at vælge mellem foruden kommunens egen Helhedspleje. Gribskov Kommunes officielle leverandørliste giver dig overblikket.

Kilde: Servicelovens § 91 om frit valg af leverandør og Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører.

Sådan får du bevilliget hjemmepleje i fem trin

Processen for at få hjemmepleje er ens i hele landet, men sagsbehandlingstiderne varierer fra kommune til kommune. I Gribskov tager en typisk visitationssag mellem to og fire uger fra første henvendelse til afgørelse. Her er hvad der sker undervejs.

Kilde: Servicelovens § 83 og 84 om hjemmehjælp og personlig pleje samt Gribskov Kommunes kvalitetsstandarder.

Dine syv rettigheder under Ældreloven og Serviceloven

Med Ældreloven der trådte i kraft 1. juli 2025 er borgerens stilling styrket markant. Loven samler de centrale rettigheder under én ramme der prioriterer værdighed, kontinuitet og selvbestemmelse. Her er de syv vigtigste rettigheder du bør kende.

Kilde: Lov om ældrepleje (Ældreloven, ikrafttræden 1. juli 2025), Serviceloven samt Sundhedsloven.

Hvad kan du få hjælp til?

Hvilke ydelser du kan få hjælp til afhænger af din visitering. Her er de hovedkategorier kommunen typisk visiterer til, og hvad de dækker i praksis.

Personlig pleje

Hjælp til de aktiviteter der vedrører kroppen direkte. Det dækker bad og hygiejne, hjælp til toiletbesøg, mund- og tandpleje, hjælp til at komme op af sengen og i tøjet, og støtte til at spise hvis det er nødvendigt. Personlig pleje leveres typisk morgen, middag og aften efter dit behov.

Praktisk hjælp

Hjælp til opgaver i hjemmet du ikke selv kan klare. Rengøring er den mest almindelige ydelse, typisk hver anden uge. Hertil kommer tøjvask, indkøb af dagligvarer, sengelinneds-skift og andre praktiske gøremål. Praktisk hjælp leveres normalt i dagtimerne.

Sygepleje

Sundhedsfaglige opgaver der kræver autoriseret personale. Det dækker medicinadministration, sårpleje, kateter- og stomihjælp, blodsukkermåling, og lignende. Sygepleje visiteres separat efter Sundhedsloven og leveres af sygeplejersker eller delegeret til social- og sundhedsassistenter.

Rehabilitering

Et målrettet forløb der hjælper dig med at genvinde funktioner og blive mere selvhjulpen. Det kan være efter en sygehusudskrivning eller hvis du har mistet evnen til at klare bestemte hverdagsting. Rehabilitering er tidsbegrænset og målrettet, typisk over 8 til 12 uger.

Aflastning af pårørende

Hvis du er pårørende der passer en nærtstående, kan du søge om aflastning så du selv kan få pause og hvile. Aflastning kan være i hjemmet eller på et midlertidigt aflastningsophold.

Kilde: Servicelovens § 83 (praktisk hjælp og personlig pleje), § 83a (rehabilitering), § 84 (aflastning) og Sundhedslovens § 138 (sygepleje).

Visitationssamtalen, hvad sker der?

Visitationssamtalen er det vigtigste møde i hele processen. Det er her sagsbehandleren danner sig et indtryk af din hverdag og vurderer hvilken hjælp du har brug for. En god forberedelse betyder bedre vurdering, og bedre vurdering betyder mere passende hjælp.

Inden samtalen

Skriv en liste over hvad der konkret er svært i hverdagen. Vær specifik. Ikke "jeg har det dårligt", men "jeg kan ikke selv komme op af sengen om morgenen" eller "jeg kan ikke gå udenfor uden støtte". Tag relevante lægejournaler eller udskrivningsbreve frem. Skriv også op hvilken medicin du tager.

Tag en pårørende med

Pårørende ser ofte ting du ikke selv lægger mærke til. De kan bekræfte din situation og spørge ind til ting du måske glemmer. Det er din ret at have nogen med ved samtalen.

Under samtalen

Sagsbehandleren vil typisk spørge ind til din funktion på en række områder. Hvordan klarer du dig om morgenen? Kan du selv lave mad? Kan du komme på toilettet? Kan du gå rundt i hjemmet og udenfor? Hvad gør du om natten? Vær ærlig. Det er ikke svaghed at sige du har brug for hjælp. Det er grundlaget for at få den hjælp du har ret til.

Det du skal huske at spørge om

• Hvilke ydelser indstiller du mig til?
• Hvor mange timer eller besøg per uge?
• Hvornår får jeg afgørelsen på skrift?
• Hvilke leverandører kan jeg vælge imellem?
• Hvad er ankefristen, og hvordan klager jeg?

Sådan skifter du leverandør hvis du allerede har hjemmepleje

Hvis du allerede modtager hjemmepleje og gerne vil prøve en anden leverandør, har du ret til at skifte uden at skulle begrunde det. Processen er enkel og tager typisk to uger.

Hvis du oplever at skiftet ikke fungerer, har du naturligvis ret til at skifte tilbage. Du kan også skifte mellem private leverandører løbende hvis du ønsker det.

Pårørendes rolle og rettigheder

Pårørende har en central rolle i ældreplejen, og Ældreloven har styrket pårørendes formelle stilling. Her er hvad du som pårørende har ret til, og hvad du kan bidrage med.

Du har ret til at være med

Du har ret til at deltage i visitationssamtaler og i den løbende dialog med leverandøren, hvis borgeren ønsker det. Mange ældre underspiller deres behov, og din tilstedeværelse hjælper sagsbehandleren med at få det fulde billede.

Du kan klage på borgerens vegne

Med en fuldmagt fra borgeren kan du klage over afgørelser eller kvaliteten af hjælpen. Hvis borgeren ikke selv er i stand til at give fuldmagt, kan du ansøge om at blive værge eller bisidder.

Du har ret til information

Med borgerens samtykke har du ret til at få information om visitering, ydelser og daglig pleje. Vi anbefaler at I aftaler en fast kommunikationsform fra start. Skal vi ringe ved ændringer? Sende en mail ugentligt? Vi tilpasser os jeres ønsker.

Du kan søge aflastning

Hvis du som pårørende selv har omsorgsansvar i dagligdagen, kan du søge om aflastning. Det kan være som hjælp i hjemmet, midlertidige aflastningsophold for borgeren, eller pårørende-vejledning.

Sådan får du den bedste hjælp

Når hjælpen først er i gang, er der nogle ting du kan gøre for at sikre at det fungerer godt. Det handler om at åbne en god dialog fra start og om at holde fast i de rettigheder du har.

• Bed om et fast borgerteam med en gennemgående kontaktperson fra første besøg. Det er din ret, og det giver dig én indgang når der er spørgsmål eller ændringer.
• Aftal kommunikationsform med jeres pårørende. Skal de ringes til ved ændringer? Have ugentlig opdatering? Det skal være afklaret, ikke gætteri.
• Skriv ned hvis noget ikke fungerer. Dato, tidspunkt, hvad der skete. Det giver et konkret grundlag hvis der senere skal tales om kvaliteten.
• Tag fat i din kontaktperson tidligt. Vent ikke til irritation bygger sig op. De fleste problemer kan løses ved en kort samtale.
• Husk at du har ret til at sige nej til en specifik hjælper. Hvis kemien ikke fungerer, kan du bede om en anden uden at skulle forklare hvorfor.
• Brug din ankefrist hvis du er uenig. Du har 4 uger fra afgørelsen til at klage til Ankestyrelsen.
• Skift leverandør hvis det ikke fungerer. Det er din ret, og det skal ikke betragtes som en stor dramatisk handling. Det er en mulighed loven har givet dig.

Den bedste hjælp er den der bygger på en åben relation. Når både du, dine pårørende og din leverandør ved hvad I kan forvente af hinanden, fungerer det bedst.